Rundt om Hirsholmene.

Beretning fra den eneste udenbys kapsejlads "Popeye" kom med på i 1998.
"Popeye" er en kapsejladsbåd af typen Mosquito 85.

Alle sejl blev sat til, for at samle et mandskab til Popeye for at deltage i Hirsholmene rundt den 26. september 1998. Efter en sommer, hvor det ikke var blevet til meget sejlads, på grund af sygdom (rygproblemer) var jeg nu igen fit for fight, som man siger, og her på falderebet af sæsonen skulle der altså sejles. Der blev ringet rundt til alle, som tidligere havde gastet på båden, plus et par stykker mere. Det lykkedes at samle et mandskab bestående af Lars Stoffersen, Jørgen Christensen, Jens Pristed og jeg selv.

Jens Pristed og jeg selv sejlede båden op til Frederikshavn dagen før sidst på eftermiddagen. Det giver så dejligt god tid på dagen for selve sejladsen. Der var fint vejr at sejle i, med tilpas med vind, så det tog ikke mere end godt en time inden vi havde fortøjet i Frederikshavn. Vi var heldige at få kørelejlighed tilbage til Sæby med allan Randrup fra Frederikshavn, som skulle låne et ror til en E-jolle af Sæby Sejlklub.

Vel tilbage i Sæby ringede jeg til de øvrige gaster for at træffe nøjagtig aftale om kørsel m.m. til den næste dag. Herunder kom det frem, at en af klubbens optimistsejlere ved navn Jonas (nevø til Jørgen Christensen), gerne ville være med, så nu var der pludselig 5 mands besætning.

Dagen oprandt, og jeg kørte rundt og samlede mandskabet sammen. Vi ankom til Søsportshavnen i Frederikshavn i god tid før skippermødet klokken 9.00. Så der var lige tid til at få alt bagage m. m. stuvet ombord i og få forsejlet sat på.

Deltagerlisten viste, at vi var sat i hårdt selskab med bådtyper som X-99, Dynamic 35, Scancap 99 og Banner 30. Ialt var der 20 deltagende både, hvora de 5 var fra Sæby, så det kunne vi nok være bekendt. Vejrmeldingen lovede diset vejr med vind fra Ø og SØ, måske opklaring op ad dagen.
Efter skippermødet var det bare med at blive helt sejlklar, få påhængsmotoren sat i land (den blev lænket til en ballastklods på molen) og så få strakt sejl og komme ud af havnen.
Da vi kom ud til startområdet, prøvede vi først kursen til første mærke af, og fandt ud af, at det nok lige kunne holdes op på bagbords halse, hvis man startede ved yderste mærke i startlinien. Taktikken for starten blev lagt til at sejle på styrbords halse langs linien og få tiden til at passe med at vende til en bagbord ved yderste mærke samtidigt med startsignalet. Efter at vi havde fået dette fastlagt sejlede vi et stykke ud af første ben, og vendte. Jørgen mente vi skulle prøve at sætte "klatten" på vej tilbage mod startområdet. der opstod lidt diskussion om det kunne nås, da 7 minutterskuddet allerede var afgivet. Enden på det blev at vi lynsatte den, for at checke om skøderne nu også var trukket rigtigt o.s.v. På grund af disse manøvrer fik vi ikke startet stopuret ved 5 minuttersignalet, men Lars sagde at han havde check på tiden på sit armbåndsur. Efter bjærgning af spileren manøvrerede vi ind til begrænsningsmærket ved dommerstadet og begyndte så småt at sejle ud langs linien på den sb halse. Pludselig gik startskuddet, et helt minut før vi havde regnet med, og så var det jo bare med at komme derudaf, selv om vi lå for langt til læ til at kunne holde første mærke op. Ca 30-40 sek. efter kom der endnu et skud, men vi observerede ingen flagsignaler. Forvirringen bredte sig, men alle sejlede videre, så det gjorde vi også. Jeg ventede faktisk at der ville blive en generel tilbagekaldelse af feltet, på grund af "koks" i startproceduren, men der skete intet, så vi fortsatte på bb halse så tæt til vinden som vi kunne gå.

Da vi var godt halvvejs ved første mærke vendte vi til sb og tog den manglende højde til mærket, hvorefter vi vendt tilbage til den bb halse. Ved mærket var vi tredje båd i vort løb. Foran var X-99´eren og Dynamicen. De havde begge højere mål end Popeye, så det var vel ikke så mærkeligt, især da de begge havde fået en start ved det yderste mærke. Bag os havde vi Scancappen og Banneren. Et par W-både var også foran, men dem var vi ikke i løb med, da de målte mindre. Efter passage af første mærke skulle vi østover for at komme til mærke 2. Kursen til dette gik tæt omkring nogle bundgarnsstader, og her var vi i "close race" med en af W-bådene. vi var i en position, hvor de skulle give plads for hindring, og det gjorde de også, men heller ikke mere. Vi slap uden om stadet vel ca en halv meter fra den yderste pæl.
Derefter gik det norøstover uden om Hirsholmene. Der skete ikke den store forskydning i vort løb på denne strækning. Vi kunne se, at de på Dynamicen havde sat en skæringsspiler. Efter vores vurdering kunne de ikke holde højde nok med den, og ville senere komme til at kæmpe sig fri på sydsiden af Hirsholmene i modstrøm og i bidevind. Det kom også til at holde stik. Jeg tror vi halede lidt ind på dem på denne strækning.
Først da vi kom nord for Hirsholmene satte vi spileren, også kaldet "klatten". Undervejs til mærket ved Strandby Havn var det nødvendigt at bomme. Denne manøvre lykkedes ikke helt så godt for os som den var tænkt (spileren klappede og snoede sig et par gange eller tre om forstaget). Der gik et minuts tid med at få det klaret op igen, og Scancappen og Banneren halede en del ind på os. Ved Strandby da vi bjærgede spileren lå Scancappen vel kun 100 meter bag os og Banneren lidt længere væk. Videre sydpå havde vi vinden foran for tværs, og dette lange stræk helt fra Strandby forbi Syvstenskosten og til Marens Rev udviklede sig til én lang luffematch med Dillen af Strandby som Scancappen hed. Konstant fik jeg som rorgænger tilråb fra de andre besætningsmedlemmer om at "nu kommer han -op op op". "Nej han falder igen! Fald - fald!" Det var svært at blive ved at koncentrere sig om at holde fart i båden, og samtidigt holde øje med Dillen, men det lykkedes ved flittig brug af lufferegelen at holde dem stangen helt til Marens Rev.

Ved Marens Rev kunne der igen sejles med spiler, og vi havde på forhånd sat stagen op, og i det hele taget gjort spileren klar til sætning ved mærkerundingen. Vi havde på det tidspunkt Dillen liggende ca ½ bådslængde bagved. De havde til det sidste forsøgt at komme forbi både til læ og til luv uden at det var lykkedes. Vi passerede bøjen med ½ meters afstand, faldt af til kursen og hev spileren op. På Dillen satte de spiler samtidigt, og skar hurtigt ud og fik desværre overlap til luv, - og så måtte vi snart overgive os. Det var ærgeligt, især i lyset af at bådene måler det samme i LYS-tal, så vi ikke alene var slået på sejltid, men også på præmietid. Nå, men vi kunne ikke gøre andet end at hænge på med mest muligt fart, og give dem så meget vindskygge som muligt. Et andet problem var, at Banneren hele vejen fra Strandby havde lukreret på vore luffedueller, og havde halet godt op på os begge. De lå nu kun et par hundrede meter agten for os. De sidste par ben ind til mål gik om de samme udlagte mærker som da vi sejlede ud. Banneren nåede ikke yderligere op på os. Vores målgang var ca 20 minutter efter de to førende i løbet, og ca 2 minutter efter Dillen.

Vel i havn fandt vi ud af, at vi alligevel ikke havde samme mål som Dillen, men at der var 0,01 i forskel i vort favør. Dette betød at vi alligevel havde slået dem. Samtidigt viste det sig at de forvirrede startsignaler var fordi X-99´eren var blevet tilbagekaldt. Men de vendte ikke til en ny start, og var dermed diskvalificeret.

Det betød, at vi lige kunne snige os med på præmielisten med en andenplads efter Dynamicen. Alt i alt en god afslutning for os på en fin fin sejlads. Godt vejr, kamp om placeringerne, og pengene tilbage (2. præmien var et gavekort på 150.- kr, og startgebyret var 100,- kr). Men jeg tror nu, at vi vil forsøge at bytte placeringen ud med en 1. plads til næste år.
Jeg var også meget glad for, at vores juniorgast på forespørgsel gav udtryk for, at han syntes det havde været spændende og sjovt at være med på turen. Vi havde tilstræbt undervejs, også at give ham opgaver når der skulle manøvreres, så han ikke skulle føle sig for meget som passager.

Skipper Skræk.